Fin tænding på byens flis kedel

Det kræver i princippet kun en strøget tændstik at tænde op for Hobro Varmeværks nye superkedel på Lupinvej.

Onsdag blev den første prøvekørsel sat i værk.

Og flis kedlen opførte sig, som den skulle.

Stilfærdigt listede ilden sig rundt i den helt uprøvede og stadig fugtige 13 megawatt kæmpeovn og antændte et lille bål.

Snart voksede flammerne sig mere modige og tog fat i den træflis, der frem over skal sende lune varmegrader rundt i fjernvarmeforbrugernes vandhaner og varmeapparater.

Første prøvetænding strakte sig over et døgns tid og til sidst sneg produktionen sig op mod en fjerdedel af kedlens maksimale effekt på 13 kilowatt i timen (kWt).

Torsdag blev der lukket ned for weekenden med henblik på at foretage en række tekniske målinger og justeringer på Hobro Varmeværks nyanskaffelse.

Straks herefter koblede værket sig tilbage på Reno Nords affaldsforbrændingsanlæg i det tidligere Fælles Forbrænding ikke langt derfra.

Værket skal i endnu nogle dage levere varme til de 1550 forbrugere.

Men ikke i fuldt omfang.

Igen i går (mandag) blev der tændt op for flis kedlen, som frem mod mandag 4. december træner sig op til at være fuldgyldig, fremtidig leverandør af hobroensernes fjernvarmeforbrug.

Fra den dag - 4. december - afskærer Hobro Varmeværk nemlig definitivt livlinen til Reno Nords affaldsvarme og må herefter klare sig på egen hånd.

Egentlig skulle Reno Nord have leveret til årsskiftet.

Efter diverse overvejelser blev parterne enige om at stoppe allerede 4. december.

De generelt faldende affaldsmængder er nu så små, at Reno Nord leverer i underkanten af den normale mængde varme.

Al supplerende varme henter fjernvarmeværket ved at tænde for oliekedlen på Hostrupvej.

Den energi er næsten tre gange dyrere end affaldsvarme eller flis, så jo mindre olie, der forbrændes, jo billigere er det for forbrugerne

- Ved at vi selv påtager os det fulde ansvar allerede 4. december, får vi indhentet en masse driftserfaring, inden de store frostgrader en gang efter nytår sætter ind, forklarer Søren Sørensen, der er bestyrelsesformand hos Hobro Varmeværk.

- Det må vel være en af de største investeringer i Hobro bys historie, vi nu tager i brug, funderer han.

Kedel med tilhørende skorstene, bygninger til blandt andet nye mandskabsfaciliteter samt alle rør installationer ned gennem Hostrupvej løber op 100 millioner kroner.

Til sammenligning næsten tre gange så meget som det nye DS Arena i den anden ende af byen kostede.

Med i investeringen hører en 4000 kubikmeter stor akkumuleringstank.

Helt fyldt rummer denne kæmpe "termokande" varmt vand nok til at holde samtlige forbrugere forsynet i op til to døgn.