Der blev kastet mod opstillede dåser i dysten på Røde Kors Hjemmet til familiaden. Foto: Mogens Lynge
Familier dyster mod hinanden
Lørdag blev den årlige familieade afholdt på Røde Kors Hjemmet i Løgstør. Beboere og deres familier var samlet på stedet for at dyste mod hindanden og finde en vinder af årets familiade.
Der var konkurrencer i at kaste efter opstillede dåser, ringspil med point, støvlekast og andre opgaver. Og der var isbod og popcornbod og udenfor var der opstillet en pølsevogn, som skulle sørge for at deltagerne fik mad omkring middagstid.
Der var også en pentanquebane, som man kunne prøve - dog uden for konkurrencen. Og der var amerikansk lotteri med flotte præmier, sponseret af byens handlende. Der blev hygget og grint, og vejret var med arrangement.