Familiehygge på Boldrup Museum
BOLDRUP: Første søndag i advent 3. december klokken 13 til 16 er det atter tid til den populære julehygge for hele familien på Boldrup Museum på Ørnbjergvej 13 ved Nørager.
Her er der mulighed for at gå med i skoven og hente gran, mos og grene og bagefter lave sine egne juledekorationer.
Der er desuden julemusik, der flettes hjerter, spises julegrød, og der serveres hjemmebagte æbleskiver, gløgg og kaffe.
Omkring kl. 14 er det tid for børnene at finde nissen, så han kan få sin julegrød.
Billetprisen for voksne er 50 kroner inklusiv servering og for børn op til 13 år 25 kroner og for alle børn op til syv år er der gratis adgang.