Billede beskrivelse

Fællesmøde med Det Grønne råd

07. april 2018 kl. 09.19

Teknik- og miljøudvalget arrangerer i forbindelse med sit udvalgsmøde 13. juni på opfordring af Det Grønne Råd i Rebild Kommune også et dialogmøde med rådet.

Her vil rådets arbejde blive præsenteret for udvalget og aktuelle emner drøftet.

Det Grønne Råd i Rebild Kommune består af repræsentanter fra kommunens foreninger, Rebild Kommune og andre myndigheder.

Rådet er et forum for dialog og samarbejde mellem borgere, interessegrupper og kommunen om natur- og miljøspørgsmål.

I rådet skal idéer til natur- og miljøtiltag kunne præsenteres, drøftes og videregives til at fremme arbejdet i retning af bæredygtighed.

Aktuelt består Det Grønne Råd i Rebild Kommune af repræsentanter fra Friluftsrådet, sportsfiskerne, Danmarks Naturfredningsforening, de private skovejere, Dansk Ornitologisk Forening, Naturstyrelsen Himmerland, AgriNord, Center Kultur og Fritid, Rebild Kommune, turistforeningen, jagtforeningerne i Rebild Kommune, kødkvægforeningen Himmerland, Økologisk Landsforening, Rold Skov Natur- og Kulturcenter og Nordjysk Familielandbrug (nf plus).

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste