Få troede på Majsmarken - nu skal der flere byggegrunde til
To etaper på vej med billige grunde i Løgstør, der er kommet ud af det byggemæssige dødvande
LØGSTØR: Majsmarken? Hvem vil bo der?
I 2018 lå markedet lå stort set dødt, og fjordbyen var en klar nummer sjok, når grundsalg blev gjort op for Vesthimmerlands fire hovedbyer; Farsø, Aalestrup, Løgstør og Aars.
Lokale byrådsmedlemmer troede på det, for eksempel daværende medlem ad økonomiudvalget, Allan Ritter (K), som talte varmt for at åbne for en udstykning af en anden type end de daværende kort fra fjorden. Han pegede på Majsmarken, der nærmest ligger bag Løgstør.
Billigt og godt
Idéen var ganske enkelt at tilbyde noget til dem, der gerne ville bygge, men ikke kan eller vil lægge mange hundredetusinde kroner for at få et stykke jord nær saltvandet. Idéen holdt stik, kan man konstatere i 2022, og argumentet er også det vigtigste, når de næste matrikler skal lægges ud.
- Grundene kommer nok til at koste en 350.000 kroner. Der kommer også snart grunde på boldbanerne ved fjorden, men der bliver matrikelprisen nok nærmere en million. Det er to forskellige købergrupper, der supplerer hinanden, vurderer Allan Ritter, som i dag er formand for teknik- og miljøudvalget.
I to etaper
Hvor mange grunde der i alt kommer Majsmarken er ikke fastlagt endnu. Men til en start vil man fuldføre den vej, de nuværende huse ligger på. Det giver plads til seks nye grunde, der formentlig er klar til salg i 2023.
Dernæst tager man fat på at planlægge for området lige syd for den nuværende udstykning.