Billede beskrivelse

Evas ære genoprettet i Skørping

Nu er skulptur også blevet udstyret med en plaquette, der fortæller Evas historie

08. marts 2021 kl. 08.30

Kunstneren Robert Lund-Jensens Eva-skulptur i Skørping har i en årrække ført en lidt hengemt tilværelse i byen.

Det blev der rettet op på i fjor, da Lokalrådet for Skørping-Rebild i samarbejde med Rebild Kommune fik flyttet Eva hjem til sin oprindelige placering på Torvet i Skørping og samtidig skrottet det midlertidige solur.

Kronen på værket er, at Eva nu også har fået en plaquette, som fortæller hendes historie.

Billede beskrivelse

Det gamle vandbassin, hvor skulpturen oprindeligt havde sin plads, er i samme forbindelse blevet beplantet med roser af samme art som i den anden ende af Torvet.

- Og i Lokalrådet håber vi dermed, at vi har medvirket til at gøre byrummet lidt mere stemningsfyldt, lyder det fra lokalrådsmedlem Per Alstrup.

Eva-skulpturen blev i 1969 skænket af Provinsbanken i forbindelse med, at pengeinstituttet etablerede en ny afdeling i Skørping.

Skulpturen blev dengang placeret midt i det springvand, som byens borgere havde samlet ind til.

En plads, som Eva bevarede i 25 år frem til 1994, og som hun nu altså igen har generobret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste