
Et spadestik for fremtiden: Populær landsby bygger til
Boligforening sætter gang i boliger på kanten af fjorden
HVALPSUND: Planerne har længe været mange for den smukt beliggende landsby Hvalpsund, men i denne uge fik man syn for sagn for, at mindst én af dem bliver til noget.
En skinnende skovl blev drevet dybt i jorden, nogenlunde så tæt ved lystbådehavnen, som man kan komme.
Skovlen hører hjemme hos Aars Boligforening, der med spadestikket signalerer, at nu går man i gang med at bygge seks nye lejeboliger til færgebyen overfor Sundsøre.
Boligerne kan se som et delvist svar på den stigende interesse der er for at slå sig ned her med udsigt til Salling og et liv, der ikke behøver at bevæge sig ud i overhalingsbanen.
Området er kendt for at have mange sommerhuse, mens byens centrum ikke har ændret sig meget i mange år, Men spadestikket kommer kort efter at færgehavnen er blevet fornyet med både en flot ny legeplads og en smuk toiletbygning og en ny badebro er rejst ved siden af færgelejet.
Noget tyder på, at nye tider er på vej i Hvalpsund.