Billede beskrivelse

Energikrise: Rebild Kommune sparer på strømmen

Fra den 1. oktober træder nye tiltag, der skal hjælpe Rebild Kommune med at spare på strømmen, i kraft

30. september 2022 kl. 12.30
Opdateret kl. 20.25

REBILD: Energipriserne er tårnhøje, og det bliver de ved med at være.

Ligesom mange andre af landets kommuner har direktionen i Rebild Kommune nu også besluttet at følge Energistyrelsens anbefalinger om at sænke temperaturen til 19 grader. 

Denne beslutning kommer til at omfatte skoler og kulturinstitutioner i kommunen samt de tre administrationsbygninger. Det kommer ikke til at berøre hverken ældrecentre eller daginstitutioner. Desuden vil ventilation og varmeanlæg blive reduceret til udelukkende at køre indenfor normal arbejdstid.

Rebild Kommune kommer til at følge udviklingen tæt hen over efteråret og vinteren. Hvis der skulle opstå behov for yderligere tiltag på området, vil det naturligvis blive sat i værk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste