Endnu et mord i Orientekspressen

29. november 2017 kl. 05.55

Mordet I Orientekspressen en af Agatha Christies mange klassikere, er igen aktuel.

Denne gang viser Filmteatret en nyfilmatisering med Kenneth Branagh som instruktør.

Og igen inviteres biografgængerne med til at opklare et spektakulært mord i selskab med den måske bedste detektiv i verden - belgiske Hercule Poirot.

Historien om tretten fremmede mennesker, der alle er under mistanke for et mord begået ombord på toget, sender den verdenskendte detektiv i kamp mod tiden.

Han gør sit bedste for at løse sagen, inden morderen slår til igen.

Rollen som Poirot tager instruktøren selv på sig, og i andre roller møder vi Johnny Depp som den mystiske forretningsmand Mr. Samuel Ratchett.

Men også Daisy Ridley som Mary Debenham, Michelle Pfeiffer som Mrs. Hubbard, Judi Dench som Princess Dragomiroff og Penélope Cruz som Pilar Estravados.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste