Billede beskrivelse

Endnu en succes i Ø. Hurup

15. november 2017 kl. 06.00

Mandag 6. november gæstende Kim Sjøgren Øster Hurup, og aftenen blev en fantastisk oplevelse for de 130 fremmødte gæster.

Kim berettede om hele sit liv i og med musikken - fra den meget tidlige barndom og frem til livet i dag, hvor han nu endnu engang er coach for en af de håbefulde "Vidunderbørn" på Tv, fortæller Jan Andersen fra Event Øster Hurup.

Kim havde som altid medbragt sin elskede violin, og derfor blev aftenen på fornemmeste vis krydret med både musik, konkurrence og ikke mindst Kims absolutte musikalske forklaringer, fortolkninger og store humoristiske sans.

Der var mange lokale reaktioner, en af dem var: - Fantastisk aften, længe siden vi har mødt så kompetent en kunstner, og ikke mindst: - Længe siden vi har grinet i 2 timer.

Arrangementet blev afhold af Event Øster Hurup i samarbejde med Øster Hurup borgerforening og multihuset.

- Vi glæder os til at kunne præsentere den næste foredragsholder i Øster Hurup, siger Jan Andersen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste