En koldkriger taler ud på Rold Storkro
REBILD: Generalløjtnant Kjeld Hillingsø udgav i 2004 bogen "Trusselsbilledet - en koldkriger taler ud".
Tirsdag 12. juni vil Kjeld Hillingsø med udgangspunkt i bogen holde foredrag med udgangspunkt i egne oplevelser som militær befalingsmand under Den Kolde Krig.
Det sker på Rold Storkro efter invitation fra Nordjyllands Historiske Museum.
I sit foredrag vil Hillingsø bl. a. komme ind på, om truslerne mod Danmarks suverænitet var reelle, og på hvordan vi i Danmark, politisk og militært forholdt os til situationen under Den Kolde Krig, og afslutningsvis trækkes der linjer til det verdensbillede, vi ser i dag.
Foredraget lægger sig tæt op ad Nordjyllands Historiske Museums arbejde med at få koldkrigsanlægget REGAN Vest åbnet for offentligheden, og museumsdirektør Lars Christian Nørbach vil ved samme lejlighed orientere om, hvor langt fremme museet er med REGAN Vest-planerne.
Billetter til arrangementet 12. juni kan købes via Nordjyllands Historiske Museums hjemmeside www.nordmus.dk