Eksklusiv koncertoplevelse i privat hjem

Fem fandt vej til guitarkoncert hos Finn Svit i mariager

27. april 2017 kl. 07.51
Opdateret kl. 09.42

MARIAGER: Kulturskoleleder Finn Svits initiativ med huskoncert i sit hjem i Mariager blev en eksklusiv oplevelse.

Blot en håndfuld publikummer fandt tirsdag aften vej til Vestparken 61 i Mariager, hvor han og hustruen Helle stod parat i køkkenalrummet med snacks og hvidvin.

Fra førstesalen lød der sprøde guitartoner. Aftenens hovedperson, Samuel Mok fra Hong Kong, varmede op til koncerten med en af Bachs lut-suitar.

Finn Svit kunne naturligvis godt have ønsket sig fuldt hus. På førstesalen havde han gjort plads til 30 publikummer, der kunne slænge sig i sofa og bløde stole.

Men han ræsonnerede som så, at han jo holdt koncerten for dem, der mødte frem. Han prøver igen med huskoncert i juli.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste