Billede beskrivelse

Eftertragtet: Messecenter i ny rekord

Flere virksomheder vælger at holde møde i messecenter Vesthimmerland

13. oktober 2022 kl. 14.00
Opdateret kl. 15.24

AARS: Man kan sige meget slemt om corona-virussen. Men formentlig har den smitsomme organisme også noget af æren for, at Messecenter Vesthimmerland sætter rekord i antal arrangementer dette efterår.

- Det virker til, at en del virksomheder har et vist efterslæb med møder og arrangementer fra corona-tiden, som de vil indhente. Blandt andet med arrangementer her hos os, fortæller messecenterets direktør, Brian Otte.

Det er netop på forretningsområdet, at væksten er sket, og altså ikke i de koncerter, foredrag og andre begivenheder, der har offentlig adgang. 

Gratis P trækker

Det er samtidig et område, som messecenteret i en del år har haft et godt øje til som et sted, hvor man kan vokse. 

- Der er nok tale om en håndfuld store arrangementer på mere end 200 deltagere. Og så en 25 stykker med færre deltagere. Blandt andet har vi et Aalborg-firma, der efterhånden kommer her et par gange om året, røber Brian Otte. 

Blandt de ting, der kan trække firma-møder væk fra Aalborg, nævner han de gode - og gratis - parkeringsmuligheder ved messecenteret. 

Her kan man tage op til 2000 besøgende og har tribunepladser til 450 gæster.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste