Billede beskrivelse

Drengene gjorde det igen

16. august 2018 kl. 15.54

HBKs ungdomstrænere Magnus, Gustav, Steven og Michlas har igen i år afholdt en vellykket Badminton Camp i Hadsund Hallerne i uge 32 under Aktivferie.

- Campen var forberedt til mindste detalje, og deltagerne fik spillet mange kampe og øvet en masse slagteknikker som kræver stor koncentration, men det er også sjovt at spille badminton, oplyser Michael Skov Søndergaard fra Hadsund Badminton Klub, for en af grundstenene er, at det altid skal være sjovt at gå til badminton uanset niveau.

Deltagerne fik også lov at prøve kræfter med at ramme fjerbolden i mørke - da trænerne havde arrangeret "nat-minton". Man spiller badminton i mørke, men der er en lille diode i hver fjerbold samt lys i stregerne i banen.

I år fik trænerholdet også hjælp af to nye hjælpetrænere Anna og Micki samt et par af klubbens seniorspillere Hanne og Kjeld, så alle deltagere kunne være sikre på, at kunne få hjælp, hvis noget var lidt svært.

Deltagerantallet var i top igen i år, og desværre var der en del på venteliste, men det problem arbejder trænerne på en løsning på til næste års Camp.

Mød frisk frem til en ny sæson i HBK, mens der stadig er ledige pladser. Kontakt eventuelt cheftræner Flemming Kjær for yderligere oplysninger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste