Billede beskrivelse

Donation til julemærkehjem

7000 kroner på vej til Hobro

07. juni 2018 kl. 08.46
Opdateret kl. 11.00

REBILD: Tre repræsentanter for Rebild Inner Wheel har netop besøgt Julemærkehjemmet i Hobro.

Formålet med besøget var at overrække en donation på 7000 kroner.

Forstander Lise Claesson fortalte dem om julemærkehjemmet i Hobro, der ligger smukt i Østerskoven ned til Mariager Fjord.

Der er plads til 48 børn i alderen 7-14 år. Et ophold varer 10 uger, og i løbet af denne periode lærer børn med trivselsproblemer at leve et liv med sund kost, nærvær, kammeratskab og masser af motion sammen med andre børn, der er i samme båd.’

Julemærkehjemmet har egen idrætshal, sportsplads og store aktivitetsområder til udendørs motion og leg.

Børnene går i skole på hjemmet, og året rundt er der fuldt optaget, og desværre også børn på venteliste til et ophold.

Julemærkehjemmet i Hobro fylder næste år 80 år.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste