De er altså ret skrappe hos Hobros synkronsvømmere
Endnu en gang besteg Hobros synkronsvømmere medaljeskamlen i hobetal.
At det var bidende koldt udenfor anfægtede nemlig ikke hobroenserne, da de gjorde deres entré i Kjellerup svømmehal.
Her havde 92 synkronsvømmere sat hinanden ABCDE stævne.
Der blev kæmpet hårdt blandt de 92 piger, som også kom fra klubber i Thisted, Silkeborg, Højbjerg (Lyseng), Odense - og fra Sjælland havde klubberne fra Gladsaxe og Hovedstadens Svømmeklub sammen taget turen til Kjellerup i bus for at deltage i stævnet.
Det store antal deltagere betød, at der var kamp til stregen, og mange af dem lå tæt i point.
Først kæmpede de yngste piger i C- og D-rækken i både figurer og musikprogram.
Så der blev strakt balletben på livet løs, og pailletterne glimtede på badedragter og i hår til musikprogrammerne.
Det resulterede i, at Freja Andersen, Lærke Siem, Fie Kristiansen, Sofie Godiksen og Viktoria B. Nielsen sammen fik sølvmedaljen med hjem i D-rækkens musikprogram.
Pigerne er for nylig blevet sat sammen som hold, og har med deres træner Louise Andersen arbejdet intenst på at få programmet klar.
Ud over de yngste piger konkurrerede de ældste piger i en teknisk duet, hvor elementerne fra de svære figurer skal vises samlet i et program med musik.
Her fik Cecilie Højmark og Emilie Momme guldet med hjem.
Siden gik det løs igen for de ældste piger i A- og B-rækken.
Her var konkurrencen skrap.
Pigerne var først i figur konkurrence og dernæst musikprogrammer.
Hobros svømmere var totalt overbevisende og gjorde rent bord med guld til Cecilie Højmark, sølv til Emilie Momme og bronze til Majken Svanholm i A-rækkens solo musikprogrammer, hvor ni piger konkurrerede
A-rækkens piger stillede også op i duetter.
Her måtte de igen indtage medajleskamlen, da førstepladsen gik til Louise Andersen og Cecilie Højmark, og anden pladsen til Maiken Svanholm og Marie Frandsen med overbevisende pointafstand til de resterende fire deltagende duetter.
Travlhed i Hobros synkronafdeling
Træneren for de ældste piger, Simone Andersen, har haft travlt, idet Hobro også stillede op i B-rækken.
Her fik Louise Petri og Lærke Lanng en overbevisende andenplads i deres musikprogram.
Der er træning for pigerne op til tre til fire gange om ugen, og det er hårdt arbejde hver gang.
Men de har det også sjovt, og er stolte over at komme ud og vise hvad Hobro Svømmeklubs synkronsvømmere kan.
Ved ABCDE stævnet blev der også uddelt jernnål til Clara Hollerup, Filippa Eriksen, Natasja Andersen, Malou Graves og Viktoria B. Nielsen - hvilket er den først af fire nåle synkronsvømmere kan opnå.
Skulle du have lyst til at prøve synkronsvømning i Hobro Svømmeklub, så er det bare om at møde op, inviterer klubben.