Da sjetteklasser blev klogere på både Hobro og Valsgaard

VALSGAARD: Her hvor du bor.

Sådan har tre sjette klasser på Valsgaard Skole døbt et stykke opsøgende arbejde i at finde spor fra fortiden i deres lokalområde.

Eleverne arbejdede sammen på hele årgangen på tværs - både af klasser og af fagene historie og kristendom.

Rundt og se tingene

For at gøre historien bevidst for børnene, og for at de skulle opleve at de er en del af historien, gik børn og voksne rundt til de forskellige lokaliteter.

Ofte blev der refereret til mennesker og slægter der har levet og stadig lever i området.

Både Hobro og Valsgaard blev de unge mennesker lidt klogere på

I samarbejde med Hanne Thomsen, der leder Gasmuseet, afsøgte eleverne Hobros historiske spor.

Man kiggede også på fremtidige udviklingsmuligheder.

Det ene spor i forløbet handlede om Hobro som købstad.

Hanne Thomsen udleverede plancher, som eleverne selv brugte til at forberede deres emne.

Gruppevis arbejdede eleverne med huse - med soklen, antallet af værelser og opvarmning.

Det gav børnene en klar fornemmelse af, hvor vigtig en sokkel er for at holde fugten ude af et hus - og at ikke alle værelser i fordums dage var opvarmede.

Faktisk fik børn ikke fik deres eget værelse før op i halvfjerdserne.

Under en byvandring kiggede man på byens grænser. Ved selvsyn oplevede eleverne, hvor grænserne tidligere havde været.

Man fulgte en opdæmning og de følger, det får, når vandstanden begynder at stige i fjorden.

Byggeskikke gennem tiderne

Sjette årgang besigtigede også byggeskik i perioden fra vikingetiden med langhusene på Fyrkat til halvfjerdsernes parcelhuse. Børnene rapporterede på skift om de forskellige typer huse.

Under byvandringen så de unge mennesker det ældste hus i Hobro som overlevede den brand i 1813, hvorunder halvdelen af byen brændte.

Eleverne fornemmede, hvor stort et område det faktisk drejer sig om.

I sagens natur fascinerede det børnene at lytte til historien om Ane, som efter nutidig opfattelse blev dømt urimeligt hårdt, og som jo i august bliver genstand for et egnsspil i Det Røde Pakhus.

Bybranden i Hobro

- Det var spændende, og vi lærte meget om Hobro, som vi ikke vidste, fortæller Patrick Kjær Laugesen, elev i sjette årgang.

- Især det med at byen var en købstad og om byens rigtig gode placering.

Men også, at byen går så langt tilbage, og at Hobro var en selvstændig by, der klarede det meste selv.

- Selv synes jeg især, at historien om de tre brande var spændende. Man hører om, hvordan man genopbygger byen, uddyber Patrick.

Det andet spor handlede om Valsgaard.

Spændende at høre

Om det fortæller Simon Junge Jørgensen, elev på 6. årgang: I starten bestod Valsgaard af syv gårde, og de fleste er nu revet ned. Andre er flyttet ud.

- Det var spændende at høre, hvordan tyskerne under 2. Verdenskrig skulle være på gårdene og sove der, og at de, som ejede gårdene, ikke selv kunne bestemme det.

- Men det var også spændende at høre om de huse, hvor man kan bo i dag, og hvor der før har været en elektriker eller et posthus, beretter Simon.

Det, som børnene i dag forstår ved Valsgaard, var engang tre adskilte områder - Redsø, Frisdal og Valsgård.

De gik fra hus til hus, hvor der før havde været butikker, og de så den fredede kirkesti og nogle af og de gamle gårde, som stadig befinder sig i Valsgaard.

Niels Kronborg

Hos Niels Kornborg på Tingmosegård - en af de slægter, der har boet i området i over 150 år - fik børnene en masse at vide om alle de møller og kirker der har været i området.

Med deres historielærere tog eleverne med på en vandretur omkring Frisdal Slot og Hjerritsdal Mølle.

Her fik de historier om den betydning, fredningen af Valsgaard Bæk har haft for området.

Hvem siger, at historiefortælling behøver at være støvet?