Claus Jensen i Løgstør HK modtog sølvnål
Generalforsamling i Løgstør HK forleden
LØGSTØR: Knap 20 medlemmer var onsdag aften mødt op til Løgstør HK’s årlige generalforsamling.
Æresmedlem Knud Zimmer blev valgt til dirigent, og han gav ordet til formanden Christian Sørensen, som aflagde beretning for året.
Christian berettede om årets aktiviteter og resultater, og om de mange arrangementer klubben havde afholdt i året. Endvidere omtalte han de mange aktiviteter, som også klubben har, herunder cykelklub, 60+ tilbud om tirsdagen.
Som en ny aktivitet er e-sport, som klubben har i et samarbejde med Løgstør Ungdomsklub. Formanden takkede bestyrelsen for et godt samarbejde i året der gik. Kasserer Karina Christensen oplæste regnskabet.
Nyvalgt til bestyrelsen blev valgt Vicky Jørgensen, der erstatter Heidi Kortegaard som ønskede at udtræde. Børne- og ungdomsansvarlig Claus Jensen modtog en sølvnål og en buket fra DGI for frivillig indsats gennem 10 år, overrakt af Benny Hansen.