Campingplads inviterer til bagning af snobrød

Campingpladsen stiller både bålsteder, brænde og af-sprittede bambuspinde gratis til rådighed

19. april 2020 kl. 14.00

LØGSTØR: Løgstør Campingplads, som ligger tæt på både Løgstør Skole og børnehaverne Sneglehuset og Kridthuset samt byens dagplejere indbydes til at komme på besøg på Løgstør Campingplads for at bage snobrød.

Campingpladsen stiller både bålsteder, brænde og af-sprittede bambuspinde gratis til rådighed og vil tænde bålstedet efter aftale, så det er klar når børnene ankommer.

Det eneste brugerne selv skal sørge for er at give besked om ankomst og selv medtage dejen, så der ikke er nogen tvivl om det, der skal kommes i de små børnemunde.

Campingpladsen glæder sig til at få besøg af såvel skole, som pasningsordninger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste