Noget kunne tyde på, at der indgår en præst i årets Cabaret ALFA. I hvert fald er Terkel Hatting-Kristensen her trukket i præsteuniformen i Cabaret ALFAs fjernlager i Hornum. Privatfoto
Cabarethold trukket i kostumer
Nedtællingen til årets Cabaret ALFA er begyndt
AARS: Tre-fire gange om ugen summer Vesthimmerlands Musikhus i denne tid af musik, grin og hårdt arbejde.
Aktørerne i årets Cabaret ALFA øver for fuld knald frem mod 10-års jubilæumsrevyen, som har premiere 21. marts.
Tekster øves, musiknumre indstuderes, kulisser og kostumer diskuteres og planlægges, og i den forgangne weekend var aktørerne samlet i foreningens fjernlager i Hornum for at finde tøj, fået taget mål og give hinanden gode ideer til nye kostumer.
I alt er 40 frivillige i gang med at forberede forestillingerne, der finder sted 21. og 22. samt 29. og 30. marts.
De to fredage er der mulighed for at købe spisebilletter – dog er antallet af disse billetter af pladshensyn sat til 80.