Billede beskrivelse

Bygma Støvring flytter sin hjertestarter udenfor

26. februar 2022 kl. 12.01

Bygma Støvring har siden 2018 haft en hjertestarter i forretningen, da medarbejderes og kunders sikkerhed står højt på agendaen. For at øge tilgængeligheden er hjertestarteren nu flyttet udenfor.

Den er placeret i øjenhøjde, så den let kan ses og nås af alle. Hermed er den også synlig for 1-1-2 og for hjerteløbere, der frivilligt har meldt sig til at yde en livreddende indsats.

Bygma Støvring hjertestarter er tilmeldt ’hjertestarter.dk’, som er tilkoblet alarmcentralen, der ved præcis, hvor i landet hjertestarterne befinder sig. Det er også ved at ringe 112, at man får koden til den enkelte hjertestarter, så man kan tage den i brug samtidig med, at man tilkalder en ambulance. Hjertestarteren er akuthjælp til de første afgørende minutter, indtil den professionelle hjælp kan nå frem – og den kan betyde forskellen mellem liv og død.

I Bygma Støvring håber man naturligvis ikke, at hverken kunder, medarbejdere eller øvrige borgere får brug for en hjertestarter, men det giver en ekstra sikkerhed at vide, at den er inden for hurtig rækkevidde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste