By night i Skelund

21. august 2018 kl. 14.51

Fredag aften bød Skelund Handelsstandsforening på Open by Night, og det er imponerende, hvad landsbyen formår at tiltrække af gæster.

Til det lækre mad ved Skelund Midtpunkt måtte der flere borde og stole til. Her startede også byrundturene med en lokal guide.

I Skelund Nærkøb var der gode tilbud, og det var der også i Humanitær Genbrug, hvor man oven i købet kunne få rabat ved at kaste med pile og ramme ballonerne.

I skolegården stod måbende børn, mens Falck klippede en bil i stykker for at befri en fastklemt person. Bilen var sponseret af Edderup Autoophug. Der var mange andre aktiviteter, alle med stor opbakning, og hyggen samt stemningen var i top.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste