Brunsvigeren blev fejret – men nordjyderne er splittede
Svaret var ikke entydigt, for nordjyderne synes splittede, når det kommer til toppings på den elskede kage.
For det første fandt vi ud af, at netop dette spørgsmål splittede vandene her i det nordjyske, samtidigt er der forskellige holdninger til, om spørgsmålet i sig selv, var vigtigt eller ej.
Lad os starte med at konkludere, at brunsvigeren er af fynsk oprindelse, og derfor må fynboerne vide, hvad der er op og ned.
Flere af dem viste sig faktisk i vores kommentarspor, og de stemte entydigt “nej” til flødeskum.
Og så var der nordjyderne. Dem, det hele handler om i virkeligheden. For brunsvigeren er eftersigende blevet videreudviklet i denne del af landet med flødeskum på toppen.
Men her kan vi ikke blive enige, og måske er det også fint nok. Derfor kan vi udelukkende konkludere, at nordjyderne er langt mere forskellige, end vi måske gik og troede.
Flødeskum-på-brunsviger-fordeling i Nordjylland
Vi har brugt ChatGPT til at hjælpe os med at udregne i procenttal, hvad brugerne bedst kan lide, ud fra vores kommentarspor på vores Facebook-sider i Nordjylland.
For i Hjørring er de fleste af kommentarerne tilhængere af flødeskum som topping (82,8%).
Til gengæld er brugerne i Mariagerfjord stik modsat, og de vil faktisk ikke høre tale om, at brunsvigeren kan toppes med andet end Haribo Click Mix (74,5 % imod flødeskum).
I Thy-området så vi også, at vores brugere helst ville undlade flødeskummen (70,4% stemte imod), mens der i Aalborg er et så blandet folkefærd, at ingen kan blive enige. Her står den næsten fifty-fifty (51,16% for flødeskum, 48,84% imod flødeskum).
Der skal selvfølgelig lyde et tak fra os på redaktionen til jer, der gav jeres meninger til kende. Det sætter vi stor pris på, og lad os endelig vide, hvis der er andre store og vigtige spørgsmål, vi her på LigeHer.nu skal forholde os til.
Brugerundersøgelsen er lavet ud fra kommentarer på vores LigeHer.nu-Facebook-sider.