Borgmester svingede med den store skovl
Nu er byggeriet af Støvrings nye sundhedshus begyndt
STØVRING: Borgmester Jesper Greth var udstyret med en skovl i stor kaliber, da han fredag tog det første spadestik til Støvrings nye sundhedshus i Støvring Ådale.
Med sikker hånd styrede han en temmelig store gravemaskine og flyttede en pæn mundfuld sand på byggepladsen på Rådyret, hvor der i løbet af de næste to år skyder et byggeri på 5200 kvadratmeter op.
Kommunens andel af sundhedshuset bliver på 3200 kvm. De resterende 2000 kvm ejes af projektselskabet Brikken A/S, som allerede har aftaler med flere kommende beboere. Det bliver blandt en lægepraksis og byens store tandlægeklinik.
Byggeriet af sundhedshuset er et par år forsinket, blandt andet på grund af corona, materialemangel og voldsomme prisstigninger, som rykkede udbudsrunden. Alene kommunens andel af sundhedshuset løber op i 70 millioner kroner.
Læs mere om det kommende sundhedshus i Støvrings nye bydel på nordjyske.dk