
Børnetegninger gjorde lykke på Bøgely.
De glade givere måtte bliver udenfor i vinterkulden, mens plejehjemmets beboere fulgte med fra vinduerne
På grund af corona-restriktionerne var det desværre ikke muligt for børnene at komme ind på plejehjemmet, da en gruppe børn fra SFO Bøgen i Løgstør onsdag eftermiddag var på besøg på Plejecenter Bøgely.
I stedet var det på forhånd aftalt, at børnene skulle samles i plejecentrets gårdhave ud mod anlægget. Her er der nemlig store vinduespartierne, og her sad beboerne og kunne se børnene ankomme med de tegninger, som de har lavet i skolefritidsordningen som en del af Danmarks Indsamlingen.
En af beboerne, Evald Sunesen, kom ud for at modtage de mange flotte tegninger.
Ida Vingborg havde samlet dem alle og overrakte dem til Evald Sunesen.
Herefter blev tegningerne omdelt til de ventende beboere, som havde fulgt med i vinduerne.
Børnenes ”gode gerning” blev tydeligvis modtaget med glæde af beboerne, som vinkede til børnene, da de igen måtte gå den lange tur tilbage til SFO Bøgen på Løgstør Skole.

