Børnepassere i Triatland

24. august 2018 kl. 13.01

Da Rebildløbet for andet år i træk afviklede Triatlandløb i skovene omkring Skørping, deltog 13 selvstændige børnepassere fra Rebild Kommune i samlet flok.

Det er andet år, at Rebildløbet afholder Triatlandløb, hvor kolleger, venner og naboer mødes for enten at løbe 5 km eller gå 4 km sammen i skovens perfekte rammer.

I år kunne løbet melde om hele 1013 solgte billetter - heraf var netop 13 af dem selvstændige børnepassere i Rebild Kommune. De gennemførte 4 km hyggelig walk´n´talk efterfulgt af spisning og livemusik.

De selvstændige børnepassere så arrangementet som en god anledning til at mødes og bare være sammen som kolleger. Til daglig ses nogle i legestuer, men det er geografisk bestemt, om det er muligt. Ellers dyrkes fællesskabet via telefon, Facebook og sociale arrangementer.

De selvstændige børnepassere havde nogle superdejlige timer. Snakken gik på alt fra job til fritid, og på sådan en aften styrkes det gode samarbejde og sammenhold endnu mere.

Det er første gang, at børnepasserne deltog i Triatlandløbet sammen, men alle var enige om, at en ny tradition er skabt. De deltagende selvstændige børnepassere i Rebild kommune, vil gerne takke Rebildløbet for et flot og veltilrettelagt arrangement. Selv vejrudsigten formåede de at få vendt i sidste øjeblik.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste