Blomsterbutik delte blomster ud til lokale ældre

Susanne Sørensen fra Hood Blomster i Overlade stod bag initiativet

18. april 2020 kl. 06.00

OVERLADE: Susanne Sørensen, som har Hood Blomster i Overlade, fik en god ide, da Dronnings Margrethe meldte ud, at hun opfordrede folk, der ville sende hende en buket til hendes fødselsdag, i stedet at sende den til en ældre medborger f.eks på et plejehjem, og skabe glæde af den vej.

Susanne Sørensen lavet et opslag på facebook, hvor hun opfordrede folk til at donere et mindre beløb, kr. 25. Så ville hun lave buketter og bringe dem ud til plejehjemmene på dronningens fødselsdag.

Og sådan blev det. Torsdag kørte Susanne rundt til Plejecenter Højgaarden i Farsø, Plejecenter Kærbo i Ranum, Plejecenter Bøgely i Løgstør samt Røde Kors Hjemmet i Løgstør.

Alle steder fik det samme - 20 buketter samt margueritter i potte samt en flot kagemand blev afleveret alle fire steder.

Derudover blev der også blomster til 10 ældre i Overlade, Løgstør og Aars.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste