Billede beskrivelse

Blæser ind i biografen

30. august 2018 kl. 05.55

torsdag 30. august blæser "De utrolige 2" ind i Hadsund Bio 1+2.

"De utrolige 2" er en Animationsfilm for hele familien med instruktør Brad Bird.

I “De utrolige 2" bliver Helen (Sofie Stougaard) bedt om at være spydspids i en kampagne for at bringe superheltene tilbage, mens Bob (Torbjørn Hummel) kæmper sig igennem det "normale" hverdagslivs heltegerninger derhjemme sammen med Violet (Maja Iven Ulstrup), Dash (Frederik Riebeling Jørgensen) og den lille baby Jack-Jack, hvis superkræfter begynder at vise sig.

Deres mission støder på grund, da en ny superskurk dukker op. Skurkens geniale og farlige plan truer alt og alting, men familien Parr viger ikke tilbage for en udfordring, især ikke når de har Frozone (Lars Bom) ved deres side. Det er det, der gør den her familie så utrolig.

Skrevet og instrueret af Brad Bird ("Drengen og jernkæmpen", "De utrolige", "Ratatouille") og produceret af John Walker ("De utrolige", "Tomorrowland") og Nicole Grindle ("Sanjays superteam"-kortfilmen, assisterende producer på "Toy Story 3"). Disney•Pixars.

Lørdag 1. september starter BørneFilmKlubben i alle tre grupper.

Filmene som vises bliver: "De utrolige 2" med dansk tale, "Lykke-Per" og "The Spy Who Dumped Me".

Øvrige film på plakaten er: "Mamma Mia - here we god again".

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste