Black week kulminerede med masser af aktiviteter

Nissefar og nissemor ser nu ud til at have slået sig ned i Løgstør

30. november 2020 kl. 14.52

Hele uge 48 var der masser af tilbud i Løgstørs butikker.

i løbet af ugen åbnede den nye ”Sportigan” på 1. salen hos ”Buksesmeden”, og ”Blomsteriet” overtog ”Blomster Mettes” tidligere lokaler i hovedgaden.

Og specielt fredag var der - ud over et fantastisk flot vejr - masser af aktiviteter i hovedgaden i Løgstør.

Nissefar og nissemor gik gennem byen med deres slikkurve til glæde både for store og små. Og juletoget kørte ture og var indrettet corona-rigtigt.

Byens vægtere var i gaderne og gav gerne en prøve på deres sang, og FDFerne solgte traditionen tro juletræer, hvor der samtidig var mulighed for at få gavekort med hjem til indkøb hos byens handlende.

Generelt præsenterede byen sig i sit flotteste skrud med masser af lys i den smukke udsmykning.

Og så var der desuden mulighed for at få en masse gode tilbud med sig hjem og få rabat på julegaveindkøbene......

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste