Billede beskrivelse

Beboer forhindrede indbrud i andet sommerhus

Et tændt lys fra sommerhuset skabte uro hos indbrudstyve i Øster Hurup i nat

13. november 2018 kl. 11.39

ØSTER HURUP: Natten til tirsdag blev der forsøgt indbrud i et sommerhus på Toften i Øster Hurup, som dog blev forpurret af en beboer i et andet sommerhus i området.

Vedkommende tændte nemlig lyset i sit sommerhus, da beboeren hørte lyden af en bil udenfor.

Lyset i huset fik gerningsmanden eller -mændene til at køre fra sommerhusområdet i høj fart, oplyser Nordjyllands Politi.

Inden da var det dog lykkedes at få et vindue i sommerhuset opbrudt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste