Badebro i Hobro skæmmes af skruer

Udvalgsformand Jørgen Hammer Sørensen (DF) lover, at skruerne skal "udbredres", inden Sildehagen i weekend får stort rykind af vikinger

31. juli 2018 kl. 13.57

HOBRO: Mariagerfjord Kommune har fået kritik for manglende vedligeholdelse af en badebro ved Sildehagen i Hobro. Nu lover formand for kommunens teknik- og miljøudvalg, Jørgen Hammer Sørensen, at man i det mindste vil fjerne nogle skruer, som stikker ud for enden af badebroen.

Hvis broen er farlig at bruge på grund af skruer og søm, skal det naturligvis laves, siger udvalgsformanden. I den kommende weekend 4.-5. august er Sildehagen ramme om et stort vikingemarked, hvor der forventes op mod 2000 gæster.

Formand for vikingemarkedet Visti Søvsø Hansen er tilfreds med, at kommunen vil efterse broen før det store rykind. Han gik for nylig en tur på broen og synes, den er i en forfærdelig forfatning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste