Anker fra Glenstrup Sø udstillet i butiksvindue
Helsam i Hobro har sat et anker i vinduet, der blev fundet på bunden af Glenstrup Sø denne sommer
HOBRO: Hos livsstils- og helsebutikken Helsam på Adelgade 25 i Hobro kan du i øjeblikket opleve en lidt særlig ting i butikkens udstillingsvindue - nemlig et anker, der for nylig blev fundet på bunden af Glenstrup sø.
- Det var min svoger Peter Fauerskov Hansen, der denne sommer fandt ankeret på bunden af søen, fortæller Ketty Nielsen, indehaver af Helsam i Hobro.
- Han har også haft det omkring Lystfartøjsmusset i Hobro, og de er meget begejstrede og interesserede i at finde ud af, hvorfra det stammer og historien bag.
- Så det er de godt i gang med.
- Ideen med at sætte det i butikken opstod, da jeg skulle lave en udstilling med fiskeolie, og her ville det jo passe perfekt, og så kan folk komme og se det, slutter Ketty Nielsen.