Amerikanerbilerne indtog byen

Deltagere fra US Car Camp kørte onsdag fra Øster Hurup til Hobro

25. juli 2018 kl. 16.40

HOBRO: På rad og række ned af Hostrupvej kom de rullende, de flotte og imponerende amerikanerbiler fra US Car Camp i Fruerlundparken i feriebyen ved østkysten.

Derefter gik ruten gennem gågaden i Hobro i drønende sommervarme, hvor byens borgere på nærmeste hold i Adelgade kunne få et nærmere blik på de farverige biler i kortegen.

Til sidst samledes deltagerne i karavanen på Smedevej i det sydlige Hobro til pitstop, inden turen gik tilbage til Øster Hurup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste