Billede beskrivelse

Alternativet inviterer til debat

26. august 2017 kl. 10.55

REBILD: Hvordan er vi endt, hvor vi er? Og hvordan skaber vi fremover bedre arbejdspladser i kommuner og regioner til glæde for borgerne?  Alternativet i Rebild inviterer alle med viden eller interesse for emnet til debat. Det sker på Kulturstationen i Skørping tirsdag 29. august klokken 18.30.

- Der har gennem mange år været besparelser i det offentlige. De er ofte blevet kaldt for effektiviseringer eller omstruktureringer, og de har skabt en stigende kritik af de offentlige ydelser i børnehaver, skoler, plejehjem, social- og sundhedssektoren. Det vil danne udgangspunkt for denne temaaften, fortæller Susanne Zimmer, forperson for Alternativet i Rebild.

Mødet er åbent for alle, og aftenen sættes i gang af Holger Delf fra København, der i et oplæg vil give et rids af, hvordan vi er endt, hvor vi er. Derefter skal deltagerne arbejde i sektorgrupper med forskellige temaer.

ældreplejen, sundhedssektoren, social- og beskæftigelsesindsatsen, børnepasning eller undervisning. Aftenens ideer og respons bliver samlet med tilsvarende respons fra København og Odense, og vil danne udgangspunkt for Alternativets vision for velfærdsarbejdspladser i kommuner og regioner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste