Billede beskrivelse

Ældre Sagen Hobro på visit hos Flyvestation Aalborg

30. april 2017 kl. 06.00

51 mænd og kvinder fra Ældre Sagen besøgte for nylig Flyvestation Aalborg.

Selskabet blev modtaget af chefsergenten, som gav en spændende rundvisning på det store militære terræn.

Der blev fortalt om tyskernes udbygning af flyvepladsen under Anden Verdenskrig og om udviklingen op til nutidens anvendelse af det store flade terræn.

Tilhørerne var meget optaget af flyvestationens store redningshelikopter og fik en grundig orientering om dens kapacitet og virke.

Med materiale og mandskab af den kaliber kan mangen en nødstedt føle sig tryg.

Efterfølgende blev den enorme hangar med Hercules transportfly og Challenger jetfly besigtiget.

Dagen afsluttedes med kaffe og kage på Gjøl Havn.

Ældre Sagen Hobro dermed kan se tilbage på endnu en velbesøgt ekskursion.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste