Ældre med mod på oplevelser

Pensionistforening har været på sommerture

03. august 2018 kl. 06.00

ROSTRUP/OUE/VALSGAARD: Rostrup-Oue-Valsgaard Pensionistforening nåede inden sommerferien både at besøge Trehøje i det vestjyske - og være på tur med Trekantruten i Mariagerfjord.

Udflugten vestpå blev indledt med en rundtur i Vildbjerg, hvor to lokale guider viste rundt.

Efter en god middag på Hotel Vildbjerg gik turen til det nærliggende Trehøje-reservat, og på hjemvejen var der arrangeret besøg hos Else og Peter Mosekjær - med mulighed for at købe stenskulpturer, glaskunst og malerier.

Turen med Trekantruten blev indledt med en kort bustur fra Hobro til Handest. Herfra gik det videre med veterantoget til Handest og tilbage til Hobro ad fjordvejen.

Med på turen var også en større flok fra Astrup Pensionistforening, og snakken gik livligt undervejs.

Næste arrangement i Rostrup-Oue-Valsgaard Pensionistforening er henlagt til anlægget i Oue 14. august. Her bliver der serveret flæskesteg for max. 20 deltagere. Tilmelding til arrangementet sker efter først til mølle-princippet.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste