Billede beskrivelse

Åbner salon: Tysk par har pudler på hjernen

25. marts 2023 kl. 06.00
Opdateret 30. marts 2023 kl. 10.23

HOBRO: Ægteparret Ronald og Kerstin Dulz har taget springet fra Tyskland til Danmark. De er flyttet til Ll. Gandrupgårdsvej 5 mellem Arden og Hobro, hvor de i starten af april åbner ”Hundefrisørsalon v/Ronald Dulz”.

Parret har ikke mindre end seks pænt store puddelhunde, og det er faktisk dem, der er en stor del af årsagen til, at turen nu er gået til Danmark.

- Vores store interesse for puddelhunde har bragt os tæt på en del danskere med samme passion, så da vi fik lyst til at prøve noget nyt i vores liv, fik vi idéen til at flytte til Danmark. På den måde kunne vi komme tættere på vores venner heroppe, fortæller Ronald Dulz.

Billede beskrivelse

- Vi har ledt efter et passende hus i omtrent et år, og startede faktisk med at kigge på Sjælland, hvor de fleste af vores danske venner bor, men det var alt for dyrt. Så fandt vi et rigtig hyggeligt hus heroppe mellem Hobro og Arden, og med god plads til hundene. Vi flyttede ind i slutningen af januar måned i år.

- Her har vi brugt de seneste måneder på at sætte noget af det i stand, og ikke mindst indrette en hundefrisørsalon, fortæller Ronald Dulz, der de sidste 30 år har arbejdet som freelance hundefrisør i Tyskland. Og ja, han klipper alle racer – ikke kun puddelhunde.

Billede beskrivelse

Til at hjælpe ham i den nye salon er hustruen Kerstin. Hun står for klargøring og pleje af hundene, mens Ronald står for klipningerne. Kerstin er 61 år og Ronald 63 år, og nu skal parret også til at lære et nyt sprog.

- Vi kan ikke tale dansk og kan kun et minimum af engelsk, så vi skal snart i gang med nogle danskkurser, fortæller Kerstin.

Billede beskrivelse

- Så hvis man ikke kan tale tysk, er det en fordel at sende os en mail med en forespørgsel eller tidsbestilling, fremfor at ringe. Så svarer vi tilbage på dansk via et oversættelsesprogram, som vi bruger, supplerer hun.

Mailadressen til hundefrisørsalonen er: hundepflegestudio.dulz@gmx.de

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste