Åbent i lokalarkiv i Skørping
SKØRPING: Lørdag 11. november er på landsplan udnævnt til "Arkivernes Dag" og i Skørping er håbet, at det vil få mange til at lægge vejen forbi KulturStationen og det lokale arkivs udstilling.
Arkivet ligger inde med en mængde billeder af uidentificerede personer o.l., og en del af dem vil være fremlagt lørdag i håb om, at gæsterne i arkivet kan bidrage med yderligere oplysninger.
- Vi har bl. a. en stor samling konfirmandbilleder fra vore forskellige sogne.
- Kom forbi og se, om vi har dit billede og om du evt. kan genkende dine kammerater, lyder opfordringen fra Johan Rafaelsen fra arkivet, som dækker den gamle Skørping Kommune.
Arkivet er på dagen vært ved kaffe, the, kage og andet mundgodt.