75 så Eddie i nyrenoveret sal
Efter filmen var der dækket op til kaffebord på biblioteket
HOBRO: 75 borgere takkede ja, da Ældre Sagen i samarbejde med Filmteateret inviterede til søndagscafé. I den nyrenoverede sal vistes filmen ”Eddie” om en kvinde, som i en sen alder udlever drømmen om at bestige Mont Suiven. En smuk og livsbekræftende film, som vakte stor begejstring. Efterfølgende havde frivillige fra Ældre Sagen dækket dejligt kaffebord på biblioteket, og mens kaffen og brødet blev nydt, gik snakken på kryds og tværs.