Formanden for Folkeuniversitetet Vesthimmerland, Rikke Christensen, bød publikum velkommen til foredraget. Foto: Mogens Lynge
Foredrag i Ranum om Astrid Lindgrens liv
RANUM: Torsdag aften havde Folkeuniversitetet Vesthimmerland besøg af litteraturkritiker og forfatter, Jens Andersen, som fortalte om sin bog ”Denne dag, et liv” om Astrid Lindgrens liv og værker.
I foredraget om Astrid Lindgren kom han ikke bare ind på bøgerne om Pippi, Emil, Ronja og Brødrene Løvehjerte, men fortalte også om Lindgrens særlige opfattelse af ensomhed, om hendes politiske engagement, og i det hele taget tegnede han et portræt af en kvinde, der ikke altid var lige så lykkelig og fuld af leg, som hendes bøger.
65 medlemmer deltog i foredraget på Ranum Efterskole, som var arrangeret i samarbejde med Foreningen Norden. Det var det første arrangement i meget lang tid grundet pandemien.