Billede beskrivelse

30 års jubilæum i filmklub

05. april 2018 kl. 12.04

Mariager Filmklub runder 30 år! I 1988 fødtes den tanke, at det måtte være muligt at vise gode film for et voksent publikum i Den gamle Biograf i Mariager.

- Og ideen har i den grad vist sig levedygtig. Faktisk er vi stadig en håndfuld medlemmer der har været med hele vejen - og næsten 300 dejlige film har vi præsenteret! siger formand Jan Gundersen, og det synes vi skal fejres, så derfor inviterer klubben til gratis filmfestival lørdag formiddag 7. april.

Formiddagen byder på et udvalg af kortfilm, afgangsprojekter fra Den Danske Filmskole. Efter frokostpausen, hvor der vil være mulighed for at købe en let frokost og drikkevarer, viser vi 2 aktuelle spillefilm: Først "Django", en flot og spændene dokumentarfilm om den berømte franske guitarist Django Reinhardt. Filmen er helt ny og har fået fine anmeldelser. Derefter viser vi den charmerende og rørende indiske film "The Lunchbox". Filmen som udspiller sig i Mumbai har vundet mange udmærkelser.

Er der energi til mere har vi en stak animationsfilm i ærmet, lover formanden.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste