Billede beskrivelse

24 hold med ved Hadsund Open

HB Petanqueafdeling afviklede deres årlige stævne

13. oktober 2018 kl. 10.47

HADSUND: Stævnet havde deltagelse af 24 hold og det var langt under det antal vi normalt ligger på ,oplyser formand Karl Christensen, sidste år var 40 hold tilmeldt. Vi har naturligvis undret os over HVORFOR?

Proceduren er den, at klubben udarbejder indbydelsen, sender den til DGI Nordjylland, som videresender til alle petanqueklubber i Nordjylland. Vi har en klar fornemmelse af, at FDGI ikke har løftet opgaven rosværdigt. Vi ved, at der har været udskiftning i den ansvarlige stol, alternativ at arbejdet er blevet udført som venstrehåndsarbejde.

Lad det nu ligge.

Vi havde en dejlig søndag i Hadsund. Alle kampe blev afviklet på banerne ved klubhuset. Én ulykke kommer, som det hedder, sjældent alene og sådan var det også her. Efter 1. runde kunne EDB programmet ikke arbejde mere og derfor måtte vi 0-stille den 1. omgang.

Computeren op at stå igen og nye 5 kampe blev afviklet. 2 formiddag og 3 eftermiddag.

Middagsmåltidet bestod af veltilberedt flæskesteg m/sprød svær, kartofler, sovs og andet tilbehør. Lidt af et festmåltid, som Bent i Hallens cafeteria havde fremtryllet.

I det sportslige felt blev der afviklet mange spændende og meget lige kampe og hele dagen endte med flg. Slutplacering:

Nr. 1: Birthe og Leif Petersen, Hadsund Boldklub - Petanque

Nr. 2: Grethe og Niels Andersen, Arentsminde og

Nr. 3: Gurli og Erling Færk, Glyngøre.

Der var præmier til de 16 bedste hold.

Alle gav udtryk for, at det havde været en dejlig dag i Hadsund - vi kommer gerne igen blev sagt af mange.

Nu må bestyrelsen sætte sig ned og vurdere, om der er grundlag for at gennemføre HADSUND OPEN I 2019, men mon ikke under én eller anden form.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste