135 prik mod influenza
Sæsonen for influenza er på trapperne - også i Hobro
HOBRO: Der var i den grad rift om at få et prik, da Ældre Sagen Hobro forleden tilbød influenza-vaccination i Medborgerhuset.
En flink sygeplejerske tog sig af vaccinationen af de 135 - hovedsageligt ældre - fremmødte.
Efter vaccinationen blev der tilbudt kaffe og småkager, så alle kunne tage den lidt med ro, inden man gik videre.
Sidste år kom der 125 til en tilsvarende vaccination i Hobro.
- Men i år er der altså lidt flere, som forhåbentlig kan se frem til at undgå influenza, bemærker næstformand i Ældre Sagen Hobro, Gunnar L. Hansen.