Billede beskrivelse

Hyldet med priser for at hjælpe

Vesthimmerlands hyldede virksomheder og mentorer for deres indsats for at hjælpe borgere i gang på arbejdsmarkedet 

01. december 2022 kl. 15.00
Opdateret 02. december 2022 kl. 17.53

VESTHIMMERLAND: Ll. Restrup Hovedgård ved Aalestrup og Søren Frederiksen fra Aars Ride-fysioterapi løb med årets mentorpriser i Vesthimmerland, da virksomheder og institutioner i Vesthimmerlands Kommune for 12. gang hyldede virksomheder og mentorer for deres indsats for at hjælpe borgere i gang på arbejdsmarkedet. Altså med faglighed og menneskelige egenskaber bag.

Den nye Formand for Beskæftigelsesudvalget Rasmus Vetter og Lars Kildedal fra Jobcenter Vesthimmerland uddelte priserne til årets mentorkonference på HimmerLand i Gatten, mens borgmester Per Bach Laursen bød velkommen.

De nominerede til ”årets virksomhed” var Treco, Aalestrup, HimmerLand, Gatten, og Ll. Restrup Hovedgård, Aalestrup

Og vinderen blev Ll. Restrup Hovedgård, der har været meget aktiv på jobmarkedet med ansættelse af en del ledige i ”småjob” og ligeledes har haft et stort ”drive” i at fremme Code of Care tanken til kommunens virksomheder. 

Billede beskrivelse

Derudover har virksomheden udvidet sit virke ved at forpagte Pavillonen i Rosenparken i Aalestrup og har der igennem skulle bruge en del personale. Det er lykkedes gennem et tæt samarbejde med Jobcenter Vesthimmerlands virksomhedskonsulenter.

Årets mentor

Herefter blev årets mentor udpeget - det eren person, der besidder tålmodighed, vedholdenhed, engagement og er motiverende og udfordrende i at sætte nye mål!

De nominerede til "årets mentor" var HR ansvarlig Pia Søgaard, HimmerLand, Søren Frederiksen, Aars Ride-fysioterapi, og Anja Nielsen, Vannerup Møbelfabrik.

Billede beskrivelse

Og vinderen blev altså Søren Frederiksen fra Aars Ride-fysioterapi, der i 15 år har beskæftiget sig med udvikling af ledige borgere i Vesthimmerland. Den første praktik havde Søren i 2007 og har siden haft mellem 25-30 praktikanter i sin virksomhed. Et engagement, der smitter af på de borgere han har ansvaret for.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste