Billede beskrivelse

Her er de nominerede: Årets Iværksætter 2022 skal kåres

24. oktober 2022 kl. 16.01

VESTHIMMERLAND: For syvende gang bliver prisen som Årets Iværksætter i Vesthimmerland uddelt til en lokal virksomhed, der har gjort sig udmærket ved at opnå gode resultater og en bæredygtig drift indenfor de første år som iværksætter. Det sker 15. november i Messecenter Vesthimmerland.

Erhverv Væksthimmerlands bestyrelse har udpeget de tre kandidater, der er med i opløbet om prisen. Det drejer sig om Niklas Gedsted Andersen fra Stålhaven Aps, Gert Bøgeskov Kristensen fra Skanego samt Jonas Bak Hald og Mads Degn fra Uniquebeds.

De nominerede har alle formået at skabe en god virksomhed på få år, og Iværksætter Væksthimmerland ønsker med prisen, som uddeles i samarbejde med Spar Nord Bank, at anderkende den indsats.

- For at bevare et sundt og aktivt erhvervsklima i Vesthimmerlands Kommune, er det altafgørende, at vi hele tiden har iværksættere, knopskydere og ildsjæle, der er i gang med at etablere nye virksomheder og vil drive virksomhed i Vesthimmerlands Kommune, udtaler erhvervskonsulent Søren Rigborg.

Vinderen kan foruden den ære og den positive opmærksomhed, der følger med titlen, se frem til at modtage 2000 kroner, et diplom og et kunstværk udført af kunstneren Jan Anker Petersen fra Alstrup.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste