Billede beskrivelse

Hænderne på rattet og rusmidler i blodbanen

Fire færdselsrelaterede episoder fra politiets weekend, fortalt i kronologisk rækkefølge. 

15. maj 2023 kl. 18.00

HIMMERLAND: To tilfælde af alkoholpåvirket kørsel. Ét hvor promillen er ukendt, men skaderne på omgivelserne velkendte. Og ét, hvor føreren havde stoffer i blodbanen. 

Vi starter med sidstnævnte og kører derfra kronologisk videre gennem de fire færdelsrelaterede episoder, politiet rykkede ud til i den forgangne weekend.

Lørdag d. 13. maj, kl. 18:58. Boltrupvej i Farsø. 
Politiet standser en 25-årig mand fra Aars, der sidder bag rattet på en Volkswagen Passat. Da de kontrollerer ham, slår måleren ud på, at han er påvirket af stoffer. Han har efterfølgende været inde til en blodprøve og er nu sigtet i sagen.

Lørdag d. 13. maj, kl. 20:30. Hobrovej syd for Gravlev. 

En 52-årig mand sidder på førersædet i en varebil. Bilen kører ud ad Hobrovej. På et tidspunkt mister han herredømmet over bilen, kører ind i en lygtepæl og derefter i grøften. En patrulje ankommer til stedet. Alkometeret viser, at promillen er over det tilladte. Der er taget blodprøve til sagen.

Lørdag 13. maj, kl. 21:06. Havnen i Øster Hurup.

En 80-årig mand triller sin Citroën Berlingo hen ad havnen i Øster Hurup. Kører ind i en sten og et elanlæg, men slipper med forskrækkelsen. Manden, der nu er sigtet, har fået taget en blodprøve. Resultatet af prøven er ukendt for redaktionen.

14. maj, kl. 17:50. Terndrup, uden for Skørpingvej.

Den sigtede – en 42-årig mand – kører en personbil ad Skørpingvej. Han bliver stoppet af en patruljevogn, der konstaterer, at mandens promille er langt over det tilladte. Faktisk så høj, at betjentene vælger at inddrage mandens ret til at køre bil med øjeblikkelig virkning, det man kalder en ”administrativ inddragelse af førerretten”.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste