Mads Frimer fik prisen overrakt af Benny Hansen fra DGI.
Mennesker

Fornem pris til ung leder: Mads er bedst

DGI Unglederpris til Mads Frimer

04. oktober 2022 kl. 12:01

LØGSTØR: Mads Frimer fra Løgstør Håndboldklub er den bedste unge leder i Vesthimmerlands Kommune.

Det har han nu papir på, efter han har fået DGIs Unglederpris for sit store arbejde i klubben.

Han fik prisen overrakt i forbindelse med "Frivillig fredag" i Ålestrup Idrætscenter. 

Prismodtageren bliver udvalgt af Fritidsrådet i Vesthimmerlands Kommune og en repræsentant fra DGI Nordjylland. 

Mads Frimer fik overrakt DGI Unglederprisen for sit store arbejde i Løgstør Håndboldklub, hvor han har "vist særligt initiativ og ansvar i forhold til at udvikle Løgstør Håndboldklub i en positiv retning" ved helt konkret at stable et U17 hold på benene. 

Han har været "grundstenen, som U17 drengeholdet er blevet bygget på". 

DGI Unglederprisen blev uddelt af Benny Hansen fra DGI. 

Med prisen anerkendes unge ildsjæle, som er med til at forme Vesthimmerlands fritidsliv. 

Unglederprisen gives til en frivillig, der er mellem 13-17 år og har været særlig engageret i foreningslivet og har vist vilje til at dygtiggøre sig inden for foreningsarbejde 

Med prisen følger et diplom og en pengegave på 2.500 kr.

Mads Frimer blev senest hyldet til klubbens Håndboldgalla i april. Det er et awardshow for U11-U17 ungdomsspillere, forældre, seniorspillere, frivillige og fans i Løgstør Håndboldklub. Her modtog Mads Frimer den særlige ’Sparekassen Danmark Guldpris’, som hvert år tildeles en ildsjæl fra klubben. 

Annonceret indhold

Nyeste