Knud Kristensen, direktør og ejer af byggefirmaet HME A/S Byg & Entreprenør
Livet her

Ex-borgmester skal bygge konkursramt skole

Knud Kristensens firma tager over, efter Aarhus-entreprenør måtte give op

22. november 2022 kl. 12:49

VINDBLÆS: Byggefirmaet HME A/S Byg & Entreprenør skal bygge landsbyskolen Toppedalskolen syd for Løgstør færdig, efter den tidligere entreprenør gik konkurs.

Byggeriet af den nye tilbygning til skole har stået stille i et halvt år.

Vesthimmerlands Kommune har valgt HME A/S Byg & Entreprenør i Hornum, der er ejet af den tidligere borgmester i Vesthimmerland, Knud Kristensen, som ny totalentreprenør på færdiggørelse og udbygning af skolen i Vindblæs i Vesthimmerland. 

Skolen ligger syd for Løgstør - og den nye afdeling i Vindblæs skal etableres, fordi det er besluttet at samle skolens to matrikler i Brøndum og Vindblæs på én matrikel i Vindblæs.

Se også
Entreprenør satte skovlen i jorden - og så gik han konkurs

Stået stille

Byggeriet har stået stille siden forsommeren, hvor den tidligere entreprenør, Q-Construction fra Aarhus, gik konkurs stort set samtidig med gravemaskinerne blev startet op.

Sådan kommer Toppedalskolen til at se ud.

Projektet består af en ny undervisningsfløj på ca. 1650 kvadratmeter samt forskellige former for renovering af de eksisterende bygninger.

Toppedalskolen i nyt design i februar 2024.

Et samlet byråd besluttede for kort tid siden, at arbejdet skulle fortsætte med en ny totalentreprenør, efter det havde stået stille i et halvt år på grund af konkursen.

I gang i februar 2023

Knud Kristensen siger til Nordjyske, at han forventer, hans håndværkere kan gå i gang med at bygge skolen til februar - og at byggeriet vil tage et år tid, så den nye Toppedalskole kan stå klar til februar 2024.

- Der mangler forsat arkitekttegninger samt ingeniørarbejde, som skal færdiglaves, før vi kan gå i gang, siger Knud Kristensen, som fortæller, at der også skal findes underentreprenører.

- Det er en del af aftalen, at vi starter helt forfra også når det kommer til underentreprenører. 

- Derfor skal der skal laves nye underentreprenørkontrakter. 

Knud Kristensen håber på arbejde til lokale underentreprenører.

- Men jeg håber da naturligvis på, at det bliver lokale håndværkere, som får det arbejde, siger Knud Kristensen, der selv har 65 ansatte plus 12-14 folk, som er hentet ind via andre entreprenører.

Usikkert

Siden arbejdet gik i stå for et halvt år siden, har det været usikkert, hvad der skulle ske med den planlagte skoletilbygning til ca. 30 mio. kr.

Sådan kommer Toppedalskolen til at se ud.

Nervøse

Forældrene til de knap 200 børn på skolen var bange for, at politikerne i byrådet pludselig ville benytte konkursen til at inddrage byggeriet i en debat om en fremtidig skolestruktur i kommunen, selvom politikerne for længe siden selv havde sat arbejdet med tilbygningen i gang.

Se også
Kæmpebyggeri står stille: Ingen ved hvad der skal ske

Derfor var en stor del af dem sammen med børn og ansatte mødt op udenfor byrådssalen for få uger siden, hvor de med store bannere gjorde det klart, at politikerne måtte stå ved løftet om, at Toppedalskolen skal have sin tilbygning.

Toppedalskolen.

Og det valgte byrådet at gøre. 

Derfor kunne embedsmændene gå i gang med at finde en ny totalentreprenør - og det blev altså Knud Kristensens entreprenørfirma fra Hornum.

Q-Construction gik konkurs

I marts blev entreprenøren Q-Construction fra Aarhus kåret til "Danmarks bedste arbejdsplads" i kategorien 20-49 medarbejdere af A Great Place to Work.

To måneder efter var firmaet gået konkurs.

Det var udeblevne betalinger fra bygherrer, der ramte den aarhusianske entreprenør så hårdt på pengepungen, at Q-Construction erklærede sig konkurs.

Siden konkursen har Vesthimmerlands Kommune arbejdet med opgørelse af kommunens krav til boet, frigivelse af den stillede garantisum samt at finde den nye entreprenør til at videreføre opgaven. 

Se også
Nordjysk by jubler efter konkurs: Får lov at bygge skole

Kommunen har haft hentet ekstern hjælp fra Advokatfirmaet Vingaardshus i Aalborg til det arbejde.

Annonceret indhold

Nyeste