Billede beskrivelse

Mette og Brian fører an, når adventssangaften samler lokalsamfundet

25. november 2025 kl. 06.03

NØRAGER: Mandag den 8. december inviterer Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind i Nørager til en stemningsfuld adventssangaften. 

I samarbejde med Nørager Seniorer og Menighedsrådet videreføres en kærkommen tradition, hvor sangglæde og fællesskab er i centrum. 

Arrangørerne håber på stor opbakning og ser frem til en varm og nærværende aften i julens tegn.

Billede beskrivelse

Det er igen i år det erfarne ægtepar Mette Dam og Brian Svendsen, der leder deltagerne gennem aftenen. 

Med et solidt engagement i musikalske initiativer, blandt andet som aktive kræfter i “Sangkraft Vesthimmerland”, arbejder de for at styrke sangkulturen i lokalområdet.

Mens Brian Svendsen sætter tonen ved klaveret, vil Mette Dam fortolke både klassiske og nyere advents- og årstidssange. Aftenen byder desuden på fællessang, hvor publikum får mulighed for selv at deltage og mærke julestemningen brede sig i takt med tonerne.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste