Billede beskrivelse

Zjoos Skobutik holder flyttedag

18. september 2024 kl. 07.58

LØGSTØR: Zjoos Skobutik, lige midt i hovedgaden Østerbrogade i Løgstør er i fuld gang med at sælge lageret i butikken med store rabatter. 

Det skyldes, at butikken holder flyttesalg for at gøre plads til et nyt koncept i byen, nemlig ”Normal”, som ses som et stort plus for handelslivet og dets udvikling fremadrettet for byen.

Zjoos skobutik flytter ned på hjørnet af Østerbrogade/Torvegade 1 (tidl. Kirsten Kjær).

2. generation i spidsen

Det var i den nuværende butik det startede med Anna sko i 1960, som senere kom til at hedde Hanne Sko.

I 1978 køber Annette og Bruno Frandsen butikken, hvor Nuppenau og frisør Nynne har butik i ejendommen. I 1983 overtages begge lejemål, så hele underetagen bliver til skobutik, og skifter navn til “Din Grønne Skobutik.”

Lige siden har der været skobutik netop der. Butikken ejes i dag af Mille og Lars Drejer, som anden generation i familien.

Åbning fejres

I 2022 byder muligheden sig for at købe Skoringen i Aars. I den forbindelse bliver Kate Le (Truc), medejer af både butikken i Zjoos Løgstør og Skoringen Aars.

Den 26. september åbnes dørene for første gang i Torvegade 1 kl. 10.00. Vi glædes os til at hilse på alle vores dejlige kunder.

Butikken åbner op med flere ny mærker i sko og tasker.

På åbningsdagen vil der være gode tilbud og overraskelser. Fra kl. 16 – 18 vil der være en reception med lidt godt til ganen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste